lørdag den 22. december 2012

Heeeej igen

Okay, det blev så en lidt længere pause end forventet, men har bare haft vildt travlt, og intet overskud til at blogge. Lige pt sidder jeg i Tampa lufthavn, på vej mod Danmark!!! Forstår slet ikke, at jeg skal hjem. Forstår ikke dagen endelig er kommet. I torsdags havde jeg været i USA i 4 måneder, hvilket er vildt nok i sig selv. Tiden er virkelig gået hurtigt.

Nå, men tilbage til hvad jeg har lavet det sidste stykke tid. Har bl.a. været inde og se musicalen 'Sisters Act' med Erica. Jeg fik billetterne af min hostfamilie i fødselsdagsgave. Rigtig godt stykke, god musik og godt selskab. Det var dejligt med en lille break midt på ugen. For tiden siden min hostmoms far døde, har været rigtig hård, stressende og ikke mindst utrolig trist. Har arbejdet stort set non-stop hele sidste uge, så det var rart med en lille pause.


Torsdag kørte vi mod en lille by, der hedder Statenville, som ligger i syd Georgia. Og når jeg siger lille, mener jeg virkelig lille. Der bor kun omkring 600 mennesker. De havde en lille kirke, tankstation, posthus og ellers bare masser af marker, så langt øjet rækker. Grunden til vores tur dertil, var at begravelsen fandt sted der. Jeg fik mødt hele Christinas familie: onkler, tanter, kusiner og fætre. Fantastiske mennesker - og selvom det var under sørgelige omstændigheder, var jeg super glad for at møde dem allesammen. Vi var der indtil søndag, og jeg havde drengene stort set hele tiden. Det var en virkelig hård weekend, men det hele værd. Jeg kom så meget tættere på familien, og under hele turen sørgede de for at fortælle mig hele tiden, hvor meget de satte pris på, at jeg var med, hvilket var rigtig dejligt. Prikken over i'et var, da jeg søndag kommer hjem fuldstændig udmattet og får en besked fra min hostmom:


Tak igen for denne weekend. Du er fantastisk. Dine forældre ville være så stolte af dig. Du bar dig selv beundringsværdigt igennem de sværeste situationer. Vi elsker dig.


Hold op det gjorde mig glad!! Pga weekenden fik jeg derfor fri mandag morgen, så jeg kunne sove længe og komme ned og træne. Hvilket nok var meget godt, siden jeg hele weekenden var blevet fedet op af alle min hostmoms tanter. Mad i syden er virkelig ikke særlig sundt, og det er bestemt ikke et sted, hvor der bliver talt kalorier. Men det skal der vel også være plads til nogen gange. 


Mandag aften mødtes jeg med de svenske piger på Starbucks, så vi lige kunne få en update på hinandens weekend. Vi sad der i 2 timer, og bare snakkede. Det er vi virkelig gode til alle tre. Ellers har jeg brugt ugen på den sidste juleshopping, trænet, chillet to aftener med Erica og bagt honningkagehus med drengene. 


Fredag havde jeg så afskedsmiddag med min hostfamilie. Vi spiste lækker mad, udvekslede gaver og pyntede juletræ. Jeg kommer virkelig til at savne dem de næste 10 dage, vi har det så vanvittig hyggeligt, når vi er sammen. Det er fantastisk. Fik et stort farvel kys af begge drenge, og de sagde begge, at de vil savne mig. Det varmer. Efterfølgende kom pigerne over for at sige farvel. Jeg var dog ikke særlig selskabelig, faldt i søvn på sofaen haha, men det var nu hyggeligt de kom alligevel. Vi har kun kendt hinanden i 4 måneder, men det føles som flere år. Vil virkelig savne dem, mens jeg er væk.
 


Musical med Erica

Familietræf i Statenville

der bliver hygget med spil


det eneste sunde den weekend


lækker have


flotte lys på vores hus

helt almindelig December måned

vi bager honningkage hus





fint juletræ


vi lavede kokosmakroner


Og nu sidder jeg så her, klar til at flyve mod Washington D.C først og derefter København. Møder Simon i lufthavnen, hvor mor & far har været så søde at give en frokost. Det vil forhåbentlig gøre de 4 timers ventetid lidt kortere. Glæder mig til kulden, julestemningen og alle de dejlige mennesker, der venter på mig i Danmark. GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN!!  

tirsdag den 11. december 2012

Job, jul og Jingle Ball

Der er sket en del siden sidst. Lørdag arbejde jeg hele dagen, og om aftenen var det byen med pigerne. Det betød også, at der blev sovet længe søndag og derefter au pair møde på Starbucks kl. 16. Vi havde pakkeleg, hvor jeg vandt bodylotion og showergel. Det kan man jo altid bruge. Derefter tog vi ud og spiste, og derfra direkte videre til Jingle Ball. Jingle Ball er en koncert, som den lokale radiostation holder med en masse forskellige artister. One Republic, Kesha, Sean Kingston spillede bl.a. og selvfølgelig hovednavnet, som var Justin Bieber. Har aldrig i mit liv hørt så mange piger skrige på en gang, som da han kom på scenen. Det var sindsygt. Super god aften var det.

Det her indlæg har været ret kort, og bloggen kommer nok også til at stå stille, i de næste par dage. Min hverdag er nemlig ikke helt normal for tiden, da min Hostmom's far desværre døde i weekenden. Håber alle nyder december måned, ligegyldig hvor i nu tilbringer den. Det er allerede den 11. - hvor bliver dagene dog af??

klar til byen


Sara prøvede forskellige frisurer på mig



dagen derpå

au pair møde


pakkeleg

lækker middag 



Jingleball


Justin Bieber


fredag den 7. december 2012

Julen er kommet til Tampa

Det er fredag, og jeg sidder lige pt og stener foran fjernsynet. Har lige lagt drengene i seng efter en hyggelig dag med juleklip, varm kakao og film. Må indrømme, at det har været lidt svært at komme i julestemning her i december, eftersom jeg stadig går rundt i shorts og korte ærmer - men jeg prøver virkelig. Har brugt ugen på at pynte til jul med familien (vi har nu julelys på hele husets facade), bage julekager og været på lidt juleshopping. Ellers har det været en ganske normal uge, så normal som den nu kan blive her i Florida. Ikke så meget at fortælle der.

Arbejder i morgen hele eftermiddagen, og så tror jeg den står på byen om aftenen med pigerne. Nu er der jo kun 16 dage til, at jeg sætter fødderne hjemme i kolde Danmark. Må indrømme, at jeg frygter lidt kulden, er blevet helt vant til det varme klima herovre, men det går jo nok, når det bare er en lille ferie. Håber alle derhjemme har en dejlig weekend.

vi bager med Svampebob Firkant på sidelinjen

julekager

mig og drengene

mandag den 3. december 2012

Fantastisk weekend & glædelig jul til alle

Så er det mandag aften, og weekenden er fløjet forbi. Det har været så dejligt at have min søde bror på besøg. Efter sådan 3 dage er det virkelig gået op for mig, hvor meget jeg savner ham i hverdagen. Jeg hentede ham i lufthavnen fredag, hvorefter vi tog direkte ud, og spiste frokost på det lokale frokost sted -  Panera. Efterfølgende kørte vi lidt rundt, så Simon kunne se området. Det var ret coolt at køre rundt og vise 'min' by frem for nogen hjemmefra. At være tour-guide er lige mig. Om aftenen stod den på middag med min hostfamilie. Det var super hyggeligt, og dejligt at mine to 'familier' endelig mødtes. 

Lørdag chillede vi bare om morgenen og skypede lidt med mor & far hjemme i kolde Danmark (fik jeg forresten nævnt det er 25 grader her i starten af December). Derefter tog vi mod Tampa Downtown for at mødes med de andre au pair piger til frokost. Endnu et hyggeligt måltid i godt selskab. 
Lige overfor restauranten var der et lille julemarked, siden det jo var den 1. december. Men rigtig jul bliver det altså ikke for mig, når jeg kan gå rundt udenfor i t-shirt og shorts. Vi sluttede af med is og kaffe, og derefter hjem og slappe lidt mere af inden fodboldkamp om aftenen. Kampen blev lidt en skuffelse, da University of South Florida (altså hjemmeholdet) tabte 27-3..så en spændende kamp blev det aldrig. Men det var nu hyggeligt alligevel, og tror nu jeg har fået lidt bedre styr på reglerne. Det gør det altså lidt federe at se fodbold, når man faktisk forstår spillet. 
Da kampen først var færdig kl. 10, betød det sen aftensmad. De fleste steder havde lukket, så vi tog McDonalds med hjem og hyggede med serier resten af aftenen. 

Middag hos The Merrilds

'Julemarked' i 25 graders varme


Julemanden i Florida
Gratis Ben & Jerry is


Og lige et smut til Yogurtology



Til fodboldkamp




'Sund' aftensmad

Søndag stod den på brunch på en af Tampa's bedste restauranter efter min mening. Der var virkelig alt, hvad hjertet kunne begære. Jeg lader bare billederne tale for sig selv. Lækker mad, godt selskab og med en udsigt og et vejr, som vi havde, tror jeg ikke, vi kunne have haft en bedre start på søndagen. Efter at have spist alt alt for meget, tog vi i fitness. Trænede i 2 timer, og jeg døde næsten. Det hjalp dog lidt, at vi slappede af ved poolen bag efter. Ikke dårligt.

Kl. 17 kom Kiley & Jerry og hentede os, hvorefter vi kørte til et lille pizza sted. Jeg havde aldrig været der før, men jeg kommer helt sikkert tilbage igen. Super lækker pizza. Det lyder og ser måske lidt ud som om, vi ikke har lavet andet end at spise hele weekenden, men det passer altså ikke - hehe. Kameraet bliver bare oftest taget frem, når der er mad på bordet. Flyet tilbage til Washington D.C gik tidligt mandag morgen, så søndag aften blev lidt afslutningen på vores weekend. Endnu flere serier, kaffe og chill. Så bliver det vist ikke meget bedre.

Ud over alt det andet, der er sket i weekenden, så er det jo også blevet december måned. Hvilket betyder jul, hygge og ikke mindst, at jeg snart tager et smut tilbage til DK. Oven i det, er jeg begyndt at åbne min pakkekalender fra min søde mor & far. Det har indtil videre resulteret i en skrabekalender, et kalenderlys & en chokoladekalender - stadig med masser af pakker tilbage. Det gør altså morgenerne lidt bedre. Håber i har nydt weekenden ligeså meget, som jeg har nydt min. Glædelig jul allesammen!!


mums



Tallerkenen efter
flot udsigt
lidt dessert


The Johnston family

god pizza