Så er jeg tilbage til hverdagen igen, efter en dejlig ferie med mine forældre. Hele 10 dage havde jeg fornøjelsen af at rejse rundt sammen med dem i det sydlige Florida. Oven i det var det selvfølgelig også fedt at vise dem rundt i Tampa, det som har været mit hjem de sidste 7 måneder.
Jeg hentede dem i lufthavnen halv 1 om natten torsdag, så der stod den ikke på meget andet end direkte hen til hotellet og i seng. Fredag tog jeg dem med rundt til de forskellige steder i Tampa, hvor jeg bruger meget af min tid b.la. fitness og supermarkedet. Ellers arbejdede jeg resten af dagen, mens de slappede på hotellet. Om aftenen var der middag med min hostfamilie, hvor jeg stod for madlavningen. Det var dejligt endeligt at have mine 2 'forældrepar' til at mødes. Det var en super hyggelig middag, og en god start på ferien.
Lørdag brugte vi i St. Petersborg på Salvador Dali museet og ellers en gåtur rundt i byen. Søndag havde vi brunch med mine piger på en hyggelig cafe i Hyde Park Village. Og derefter startede vi ferien, eller i hvert fald min ferie, og kørte mod første stop - Clearwater Beach. Afslapning på stranden, læsning og tanning var hvad resten af dagen blev brugt på, ja faktisk meget af ferien. Det var dejligt med et break med ren afslapning i en travl hverdag.
 |
århhhh |
 |
smuk udsigt fra restaurant |
 |
Dali museum |
 |
2 strandløver |
 |
første stop - Clearwater |
 |
morgenmads diner |
 |
my new man |
Næste stop var Sarasota. Vi havde lavet ret mange stop på vores tur, så vi ikke behøvede at køre så lange strækninger hver dag. På vejen til Sarasota holdt vi ind på outlettet i Ellenton. Credit kortet glødede, men med de billige priser kom der også en masse godt ud af det. Det er nu dejligt at have Mor og Far med på shopping tur.
Om tirsdagen kørte vi videre syd på mod Naples - de riges by. Hold nu helt op nogle store huse, hvis man overhovedet kan kalde dem det, nok mere palæer. Jeg havde det dog ikke så godt den dag, så Mor & Far måtte gå ud og spise alene, mens jeg sov derhjemme. Det betød så også, at jeg var frisk til dagen efter og vores tur til Everglades. Her er de kendte for deres Airboats, som tager dig igennem Floridas natur. Det var en mega sjov tur, man føler man er ude i vildnisset, og du sejler virkelig stærkt. Der fik vi både set en alligator, vaskebjørne og forskellige fugle. Natten brugte vi i Key Largo på et hotel lige ud til vandet. Fantastisk udsigt. Det var også den aften, hvor det lykkedes mig at få mine forældre til at spise Burger King til aftensmad. Det kan godt være det ikke lyder særlig specielt, men hvis man kender mine forældre, ved man det ikke er noget, der sker ofte.
 |
bådtur i Everglades |
 |
den joinede os til udendørs frokost |
 |
båden larmede lidt |
 |
vi kom tæt på en alligator |
 |
og en delfin (hvis i kan se den) |
 |
og sørme også vaskebjørne |
 |
vi fik også selskab af en pelikan |
 |
middag fra Burger King |
Den sydligste del af Florida består af en masse ø'er, som bliver kaldt Florida Keys. Det sydligste punkt ligger i Key West, som også var vores overnatningssted torsdag. Vi boede en del ude for byen, eller i hvert fald væk fra hovedgaden, men vi tog en powerwalk fra vores hotel, og det var bestemt turen værd. Meget speciel by, men super cool. Masser af mennesker, barer, butikker og Draqqueens. Sjov sammensætning. Efter Key West havde vi en lang køretur foran os. Til Miami tog det omkring 4 timer. Vi havde lejet en bil i Tampa, og siden USA har en regel om, at man ikke må leje en bil, hvis man er under 25 år, betød det altså at min Far skulle køre under hele ferien (min mor er ikke meget for at køre i udlandet..). Vi havde derfor en del pauser, men det var nu også dejligt. Kroppen kan godt blive lidt stiv af at sidde ned alt for længe.
Vi ankom til Miami lige i myldretid fredag eftermiddag, så det tog noget tid at komme igennem byen, men vi nåede frem til sidst, og sikke dog en udsigt, vi havde fra vores hotel. Direkte ud til stranden. Det betød også, at vi brugte hele lørdag på stranden, hvilket jeg måske ikke skulle have gjort. Når man bor herovre, glemmer man nogengange, hvor kraftig solen er. Fuldstændig solbrændt blev jeg, ja næsten lyserød. Slet slet ikke sundt, og et smertefuldt valg. Det er ikke rart at sove på en forbrændt ryg, eller køre i bil for den sags skyld. Hvilket var hvad vi skulle søndag. En cirka 5 timers tur fra Miami til Tampa med en tidlig start, da min mor og far havde et fly de skulle nå, så de kunne komme tilbage til kulden, og den ventende snestorm i Danmark.
Et tårevæddet farvel blev det ikke til fra min side i lufthavnen. Tror måske det var fordi, at det ikke rigtig gik op for mig i øjeblikket, at der faktisk går næsten 5 måneder før jeg ser dem igen. Det længste, der nogensinde er gået mellem vi har set hinanden. Jeg kommer uden tvivl til at savne dem helt vildt, men så vil jeg også tænke tilbage på den fantastisk dejlige ferie vi havde sammen, hvor vi ikke lavede meget andet end at nyde hinandens selskab, slappe af og ja så selvfølgelig alt det andet jeg har skrevet om ovenover. Tak for en uforglemmelig ferie Mor & Far. Jeg elsker jer.
 |
vores fine bil |
 |
amerikanere har en underlig form for humor |
 |
også med hunde |
 |
lille pit-stop på vej til Key West |
 |
min strand |
 |
Miami beach |
 |
udsigten fra vores hotel |
 |
Far nyder solen |
Hvis du er nået hele vejen her til, er jeg imponeret og så vil det sikkert glæde dig at høre, at der kommer endnu flere billeder, når jeg får dem fra mine forældres kamera :) Håber alle har haft en god start på foråret, jeg har i hvert fald.
Som lovet her er nogle flere billeder.
 |
Mor og jeg på rundtur i mit fitness center |
 |
jeg holdes lige opdateret, selv om jeg er på ferie |
 |
mor og datter |
 |
jeg lavede middag til begge familier = en stolt kok |
 |
klar til biltur |