onsdag den 19. september 2012

Flytning

De første tre dage af ugen er allerede overstået, og har lavet en masse forskelligt. Mandag var drengene og jeg på Glazer Kids Museum, som ligger ca. 5 min fra os. Det minder lidt om Experimentariet, bare dobbelt så stort og dobbelt så flot. Ude foran er der et springvand, som drengene brugte lang tid på at løbe rundt i. Omgivelserne omkring parken er virkelig smukke, og i det gode vejr klager jeg bestemt ikke over bare at skulle sidde og nyde solen en time eller to - god dag. 


Børnemuseet og parken rundt om

Lukas leger

University of Tampa - virkelig smuk campus




Tirsdag skulle jeg have mødtes med den nye svenske pige Erica, som har taget over efter Maria. Men hun kunne desværre ikke komme alligevel, så det endte med Sara og jeg tog en tur forbi Starbucks til en kop kaffe (man bliver helt afhængig af den, når den er så billig). Er ret så glad for, jeg har Sara herovre. Vi minder om hinanden, har samme interesser, samme følelser omkring opholdet og så er det jo super fedt, hun bor så tæt på. Dejlig pige.

Onsdag tog vi derfor også lige ned og trænede i fitness. Derefter frokost, hvor jeg spiste salat og drak vand (jaja man kan godt leve sundt i USA). Inden da havde jeg skypet lidt med dem derhjemme og gjort klar til at flytte ud i mit hus. For det har jeg nemlig gjort i dag. Ligger lige pt i min nye seng, alt er pakket ud, sat på plads og hold op, hvor er det bare skønt. Jeg skal ikke mere leve i min kuffert, slæbe alle mine ting med ind på badeværelset, når jeg skal bade. Jeg skal ikke være stille efter 8pm, når drengene skal sove, og jeg har nu også fået mit eget køkken!! (wuhuu - nu behøver jeg ikke få dårlig samvittighed over at tage noget, hvis jeg bliver sulten hen på aftenen). Billeder må i vente lidt med, for skal lige have gjort det sidste færdig, så i kan se det, når det er bedst. Nu vil jeg smutte i seng - godnat

frokost

Mit værelse, jeg har boet i den sidste måned
min kuffert, som den så ud før

ps. jeg fortsætter med den gode madlavning herovre. I aften stod den på hjemmelavet pizza, og i morgen er det madpandekager med ratatouille - mums. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar