Mandag aften brugte jeg på Starbucks med Sara og Erica, 3 timer sad vi der uden et stille øjeblik. Ja, snakke er noget vi alle tre rigtig godt kan lide. Udover det er der ikke sket det store. har været med bilen til service, skypet en masse med folk derhjemme og været i fitness et par gange. I aften lavede jeg boller i karry til min hostfamilie, og de var vilde med det. Et lille klap på skulderen til mig selv. De to Sara'er er på college kursus i Fort Lauderdale i den her weekend, så tror bare Erica og jeg skal se en film i aften.
Som i nok har lagt mærke til, tilbringer jeg en stor del af min tid herovre med de svenske au pair piger, så tænkte jeg lige ville introducere dem ordentligt for jer, så i ved hvem der er hvem, når jeg skriver om dem.
Sara Gudmundsson
Hun har været her siden april og kommer fra en by udenfor Malmø. Tager sig af 4 små børn: En på 6 måneder, 2 år, 3 år og 4 år (ja, hun har hænderne fulde).
Erica Ohlsson
Været i USA siden juli, men kun i Tampa siden September. Kommer også fra en by udenfor Malmø. Passer 3 børn: To drenge på 5 og 7 år og en pige på 10 år.
Sara Svensson
Sara kom til Tampa i maj, og bor normalt i Halmstad. Hun passer også 3 børn: En pige på 12 år og 2 drenge på 10 og 4 år.
Okay, det kan godt være det var total ligegyldig information for mange af jer, men nævner de piger så ofte på min blog, at jeg lige synes i skulle vide nogle enkelte ting om dem. De piger er virkelig en stor del af grunden til, at min ophold herovre er så fantastisk. Ved slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvis de ikke var her, men det er noget, jeg heldigvis ikke behøver tænke på.
Måske det her indlæg var lidt ligegyldig og egentlig ikke så spændende, men sådan er det jo, når det er blevet normal hverdag herovre, så er der ikke så meget at fortælle. Der er nok mere efter weekenden. Hej hej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar