søndag den 6. januar 2013

Fra varme til kulde & tilbage igen


Så er jeg tilbage i varmen. Tilbage i Florida, og der er sket meget de sidste 2 uger. Da jeg ankom i Københavns lufthavn efter en lang flyvetur, stod min mor & far og 4 trippende veninder klar til at tage imod mig med flag og kram. Det var vanvittig dejligt at se dem igen, hvor havde jeg savnet dem. Morgenmad hos mig efterfølgende og ellers bare ren afslapning. De næste dage stod på julehygge med familien, lækker mad og en masse gaver. Det er nu altså sjovt, at man har været væk i 4 måneder, men der er absolut intet forandret derhjemme. Det føltes som om, jeg slet ikke havde været væk.

Vil ikke give et resume af hele min uge, for så spændende er den nok ikke at høre om. Jeg fik set en masse savnede mennesker, festet en masse og shoppet lidt. Fredag havde jeg en ’Jeg er tilbage fest’ hjemme hos mig med alle mine ynglings mennesker. Super dejlig aften.

Så var der selvfølgelig nytårsaften. Igen tilbragt i selskab med en masse savnede venner og veninder. Så nytårstale og spiste middag med alle mine gamle piger fra gymnasie klassen, og derefter videre til stor fest i Vanløse med en stor del af den gamle årgang. Nåede lige inden for døren, og fandt en stol kl. 23:59. Lige tidsnok til at hoppe ind i det nye år.

Tirsdag stod den på den obligatoriske 1. januar afslapning, og for mit vedkommende en masse farveller. Dem alle dog en del nemmere end sidst, tiden går jo hurtig herovre. Blev kørt i lufthavnen onsdag af mor, far og storebror. Jeg var bestemt ikke den eneste, der skulle flyve den dag, lufthavnen var proppet, men vi var i god tid og nåede det hele. Det er så ikke rigtig noget jeg kan sige, i den anden ende af min flyvetur. Fra København fløj jeg direkte til Chicago, hvor jeg havde 1 ½ time til at skifte til mit fly til Tampa. Men i USA er det bare slet ikke nok. Stod i kø til paskontrollen i 3 timer!!!!! Hvilket jo selvfølgelig betød, at jeg missede mit fly… Det næste fly gik ikke før 6:15 næste morgen, så havde derfor 10 timer alene i en næsten mennesketom lufthavn L Turde ikke rigtig sove, for jeg var bange for, at nogle ville tage mine ting. Min computer var gået ud, og jeg kunne ikke finde mit strømstik. Så det var nogle laaaange timer. Fik heldigvis sovet de 3 timer flyveturen varede, men var godt nok stadig træt da jeg ankom. Det hjalp heller ikke rigtig på trætheden, at jeg skulle direkte på arbejde i 8 timer. Ramte sengen hårdt den aften. Kørte dog lige forbi Erica først efter fyraften. Hun skulle til New York dagen efter, så skulle da lige have et velkommen-hjem-kram inden hun smuttede.


Så er det jul i Danmark


det var nu dejligt at se dem igen

lidt sne fik jeg også set

de bedste

ren afslapning

juleaften

og mor & far er i køkkenet

fint julebord




klar til nytårsaften

savnede piger

hvorfor har vi masker på?


Jose er klar til forret





alle samlet igen

Drengene har stadig juleferie, så fredag stod på en 12 timers arbejdsdag. Vi var ude at handle, på legepladsen, så film og spillede spil. Meget hyggelig dag, som sluttede af med filmhygge og gåtur med Sara G om aftenen. Lørdag havde jeg fri. Brugte den på at skype, træne, ligge ved poolen og så byen om aftenen med Sara G og Yulija. Faldt i snak med en masse nye mennesker på baren. Det er nu sjovt, som alle herovre er meget fascinerede af, at vi er fra Skandinavien, at vi er au pairs og har rejst jorden rundt, for at arbejde i USA. Og ja, det er vel også lidt specielt, men vi er jo ikke de første der gør det.
I dag søndag står den på biografen med min hostfamilie, og ellers bare afslapning, så jeg kan være klar til en ny uge.
Det blev så et pænt langt indlæg, men sådan er det, når man er doven og ikke får blogget i 2 uger. Håber i nåede hele vejen hertil. GODT NYTÅR ALLE SAMMEN. 

lørdag aften på Macdintons


repræsentanter fra Sverige, Norge, Danmark & Tyskland

Nicolai bygger på sin julegave
 

afslapning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar