tirsdag den 26. februar 2013

Weekend nummer 27

Har haft endnu en dejlig weekend herovre, ja nummer 27 faktisk. 27 lørdage og søndage har jeg nu tilbragt i Tampa (eller næsten kun i Tampa, har jo også rejst lidt indimellem). Havde en lidt anderledes fredag, da min hostdad skulle rejse til Europa lørdag, og derfor gerne ville tilbringe ekstra tid med drengene. Så jeg hentede dem kl 2 fra skole og så tog vi ellers ud og fiskede. Har aldrig været ude og fiske før, og må indrømme jeg altid har været lidt skeptisk over for det, men det viste sig faktisk at være utrolig hyggeligt og sjovt. Grunden til det var nok, at jeg fangede noget, hvilket løftede humøret en del. Faktisk fangede vi allesammen noget, Nicolai fangede endda to, så 6 fisk blev det altså til i alt. 

Om aftenen tog jeg i byen med pigerne, hyggeligt som altid. Desværre skulle Sara G arbejde kl. 9 lørdag morgen, så det blev kun til 4 timers søvn. Vi tog den derfor med ro lørdag, med en tur til stranden i St. Pete. Stranden i februar, jeg vender mig nok aldrig til det. Erica og jeg var der med hendes far og bedstefar, som er på besøg fra Sverige. Jeg skulle arbejde kl. 19, så det blev en stille aften foran fjernsynet. 

min fangst



jeg var lidt stolt
fuglen fik lige aftensmad

St. Pete Beach







vi fik en ny ven

de dejligste piger
Søndag stod den igen på stranden, dog med en noget mere overskyet himmel, så det blev en kort fornøjelse. Middagen tog vi med hjem til mig fra Five Guys (USA's bedste burger sted) og nød foran Oscar uddelingen. Jeg faldt dog i søvn midt i, så så spændende var det heller ikke at se.

Nu er det så tirsdag, og jeg sidder inde i huset, mens drengene ligger og sover ovenpå. De sidste to dage er blevet brugt på at Skype, gøre rent, arbejde og træne. Sara G og jeg var i fitness i går, og en af de personlige træner, som altid er der når vi også er, havde ikke noget at lave og gav os derfor en gratis time. Av, av av. Jeg har næsten ikke kunne gå i dag, men jeg fik nu stavret mig derhen igen i dag alligevel, dog med en meget stille og rolig træning. Så ja, jeg vil gerne lige klappe mig selv på skulderen. I må alle have en fortsat god uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar