tirsdag den 23. april 2013

Rolig uge + Rihanna koncert

Har brugt det meste af sidste uge på at være i fitness, næsten hver dag med undtagelse af fredag, ja jeg er ret stolt af mig selv. Det kan da også ses, hvilket jo altid er rart. Derudover har jeg bare tilbragt en masse tid med Frk. Erica. - elsker den pige, og er så mega glad for, at det er hende jeg skal tilbringe mine sidste 3 måneder med herovre. Fredag var vi til Rihanna koncert. Fik allerede fri kl. 4, da min hostmom også skulle til koncerten (hun sad selvfølgelig i V.I.P afdelingen, mens vi havde discount sæder), så min hostdad kom tidligt hjem, så ham og børnene kunne have en rigtig drengeaften. Pigerne kom over, vi gjorde os klar og heldigvis kunne vi gå til koncerten fra mit sted, så det var dejligt. Vanvittig fed koncert var det, Rihanna er virkelig god live og oven i det var der en helt fantastisk stemning gennem hele aftenen - super nice.

morgenmad med hende den søde 
klar til koncert

helt klar

RIHANNA




Lørdag blev brugt på shopping i det lokale center, det er jo altid godt. Fik købt 3 par nye shorts, 2 bikinier, en top, et par jeans og noget undertøj. Det er altså svært at stoppe, når man først er kommet igang. Fra 5 til 8 arbejdede jeg, det var dog ret afslappende, drengene er jo så søde. Og efterfølgende kom Erica over til film og sleepover. Allerede kl 9 søndag var vi dog oppe, og klar til fitness igen igen. Vi trænede og nød ellers et par timer ved poolen. Virkelig dejlig og afslappende weekend med en vildt god koncert som start. Nu er det allerede tirsdag, og jeg tænker på hvad næste weekend vil bringe, glæder mig allerede. Jeg skal jo til at nyde dem, har jo ikke så forfærdelig mange tilbage. For i lørdags havde jeg været i USA i 8 måneder. Snart er det hele slut og jeg er igen tilbage i Danmark!!

frokost ved poolen
okay måske skulle vi tilbringe lidt tid
fra hinanden haha
PS. pungdyret fandt vi forresten aldrig..vi har fælder over det hele nu, men den har ikke vist sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar